Klientdagbog

Marianne I

Forhistorie

I foråret 2013 fik jeg konstateret brystkræft i højre bryst med spredning til lymfekirtlerne under armen. Jeg blev behandlet med 8 * neoadjuverende (knudeformindskende) kemo, fik en brystbevarende operation, hvor knuden og alle lymfekirtler i armhulen blev fjernet fulgt op sluttede af med 30 gange stråler; den sidste omgang ultimo januar 2014.

Efter operationen fik jeg problemer med væskeophobning i armhulen. Derfor blev jeg drænet 6-7 gange. Det foregår ved at man stikker en tyk kanyle op i armhulen og trækker væske ud.

I løbet af foråret 2014 fik jeg en tyngdefornemmelse i min arm, og heldigvis havde jeg fået anbefalet en rigtig dygtig lymfødemterapeut, som hurtigt kunne konstatere, at jeg havde fået lymfødem i hånd, arm, bryst og side.

Jeg begyndte derfor konstant at gå med kompressionsærme, -handske og -bh og fik ugentlige behandlinger hos min lymfødemterapeut, som har formindsket ødemet og efterfølgende hold det i bero.

Ud over lymfødemet har jeg problemer med smerter i min skulder, sandsynligvis pga. operationsarret under armen og bestråling af vævet, som får det til at trække sig sammen.

Laurens – Hedegaard Massage

Jeg stødte ind i Laurens på min arbejdsplads, hvor han arbejder som massør en dag om ugen. Jeg havde fået store problemer med mine achillessener, fordi jeg havde trænet rigtigt meget, selv om jeg havde konstant ondt – også når jeg ikke trænede.

Han var ikke den første massør, jeg havde været til, men hans tilgang til mine sener var væsentligt forskellig fra de andres, og efter den første behandling bad jeg om at få en tid hos ham i hans egen klinik.

Efter første behandling var det klart for mig, at Laurens kan meget mere end at massere. Hans analyse af min situation på baggrund af en kort healing på mine achillessener var bare spot on.

Jeg begyndte derfor at gå til sessioner hos ham (Hånden på Hjertet) for at få renset ud i mit sind og få mit liv på ret kurs. En session består af en samtale efterfulgt at en healing og/eller meditation.

Kan kun sige, at jeg er blevet et meget gladere og mentalt lettere menneske, efter at jeg er begynd at have sessioner med Laurens. Jeg er desuden blevet meget bedre til at mærke efter i mig selv og tage beslutninger herefter.

Da jeg så hørte, at Laurens havde være på kursus i lymfesystemet, var det oplagt at bede ham om også at hjælpe mig med det, da jeg havde en klar idé om, at han ville kunne gøre noget andet end min lymfødemterapeut.

1. behandling

I døgnet op til behandlingen havde jeg gået uden kompressionsærme og -handske, bare for at se, om jeg ville kunne mærke en forskel. (Det ville jeg aldrig have turdet, før jeg begyndte at have sessioner med Laurens.)

Inden behandlingen talte vi kort om, hvad der skulle foregå. Jeg kender jo Laurens og er helt tryg ved ham, så der var ikke så meget at tale om.

Jeg blev placeret på briksen med bar overkrop under et tæppe, hvorefter Laurens begyndte med lymfedrænage, som er en behagelig, blid massage på bestemte punkter på overkroppen. Først i den raske venstre side, og derefter i den højre side, hvor lymfesystemet er meget mangelfuldt efter fjernelsen af kirtlerne.

Da han begyndte at heale på overarm min overarm og arret i armhulen, begyndte tårerne at trille helt af sig selv. Faktisk blev jeg meget ked af det.

Jeg var godt klar over, at der lå noget sorg gemt i min arm, for jeg havde været ret alene med det mentale omkring min sygdom og behandling, og jeg havde gjort mit allerbedste for at være stærk for min 3 drenge og resten af familien. Men jeg var ikke klar over, hvor meget der lå gemt, så den store følelsesmæssige forløsning kom bag på mig.

Efter behandlingen sad vi og talte sammen over en kop te, om hvad der var sket og fik ro på krop og sind, så jeg var klar til at gå ud i verden igen. Jeg valgte at tage ærmet på igen, nu der var arbejdet med systemet.

Resten af dagen var jeg meget, meget træt og forfærdeligt tørstig. Jeg tog direkte på arbejde, men kunne jeg vælge om, ville jeg være taget hjem.

Efter en god nats søvn var jeg tilbage til mit (nye) gamle jeg – men stadig meget tørstig.
Og min arm havde det fint, som den som regel har om morgenen. Som en sidegevinst vågnede jeg uden smerter i min skulder.

Jeg glæder mig til næste behandling og tænker på, hvor mange gange det mon vil tage, før sorgen er væk, og kroppen selv kan gå i gang med at arbejde med ødemet.

Update mellem behandling #1 og #2

Det er nu en uge siden, jeg havde min første behandling hos Laurens, og der er en uges tid til den næste, så jeg tænker, det er tid til en lille update.
Ødemet har det nogenlunde, som det plejer. Der samles væske ved bestemte belastninger (kan mærke at kompressionsærmet bliver strammere), og denne væske forsvinder som regel efter lidt inaktivitet og er næsten altid helt forsvundet i løbet af natten.
Til gengæld er jeg begyndt at bruge min arm meget mere aktivt end før. Jeg har nok lige siden ødemet opstod behandlet min arm skånsomt og holdt den meget i ro og beskyttet inde foran kroppen. Ikke, at den ikke er blevet brugt, for jeg har svømmet og cyklet en del, men i dagligdags gøremål er den altså blevet skånet.
Den seneste uges tid er det som om, jeg er begyndt at bruge armen mere frit og behandle den mere på lige fod med den raske arm.
Så set i lyset af, at ødemet er det samme, på trods af at jeg har brugt min arm meget mere, så må jeg konkludere, at der er sket store fremskridt på bare én behandling.
Men det vildeste er, at jeg ikke har haft ondt i min skulder i en helt uge!!!
Jeg glæder mig til næste behandling.

Behandling #2

I weekenden op til 2. behandling (godt 2 uger imellem) var jeg alene med mine drenge og gav den gas med madlavning, rengøring og vasketøj – uden ærme.
Det var ikke noget godt valg, for jeg endte med en del væske i hele ødemområdet – ikke mindst i min hånd, som endte med at gøre ondt også.
Hævelsen og smerten havde fortaget sig lidt inden 2. behandling den efterfølgende torsdag. Men helt godt var det ikke, så jeg så virkelig frem til behandlingen hos Laurens.

Som ved første gang blev jeg placeret på briksen med et tæppe fra maven og ned omkring fødderne, lyset var dæmpet og der var blid musik i højttalerne.
Behandlingen foregik i 5 tempi, som jeg lige erindrer det, for det var så behageligt, at jeg ikke kan afvise, at jeg blundede lidt undervejs.

Først masserede Laurens området med lymfekirtler under den gode arm ganske blidt. Forestillede mig lidt, at han æltede en meget lille portion dej langsomt med fingerspidserne.
Derefter føltes det som om, han med fingerspidserne prøvede at dirigere lymfevæsken fra hånden, op i armen og over brystet til den raske side vha. meget blide strøg. Jeg så banerne i armen og forgreninger hen over brystet for mig.
Efter det holdt han min arm op i luften ved håndleddet og gjorde nogle bevægelser med den, der fik mig til at tænke på stemplerne i et damplokomotiv.
Endelig strøg han med håndfladerne og med lidt mere tryk på fra hånden op ad armen og over brystet. Nogenlunde svarende til de strøg, man selv bliver opfordret til at lave.
Til sidst fik ødemarm og hele overkroppen en blid massage med noget olie.
Behandlingen sluttede med, at Laurens healede på mit bryst – lige på området, hvor huden havde været allermest skadet af strålerne.

Den følelsesmæssige reaktion var ikke helt så slem som sidst, men da han arbejdede på hånden faldt der nogle tårer. Tænker, at det skyldes den bandagering, der fik min hånd til at hæve for første gang, men også at det kan skyldes, at kemoen de første par gange blev givet i hånden.
Ligeledes gav behandlingen på armen nogle tårer, men mest ked-af-det-hed kom der fra healingen på mit bryst.

Efter behandlingen skulle jeg virkelig tisse og var – ligesom sidst – utrolig tørstig. Jeg drak knap 3 l vand i løbet af aftenen, hvilket sendte mig op et par gange i løbet af natten. Om det var dét eller behandlingen der gjorde, at jeg var temmelig træt den følgende dag, er ikke godt at sige. Jeg var glad og min krop var træt.

Og min hånd, arm og bryst havde det rigtigt godt da jeg vågnede. Hævelsen og smerten i hånden og armen fra weekendens anstrengelser var væk.
Her 2 dage efter føles den stadig næsten så god som før i tiden, men ærmet beholder jeg nok på noget tid endnu.

Alt i alt synes jeg, jeg kan mærke forbedring fra gang til gang, men jeg skal altså stadig tænke over, hvad jeg laver og huske ærmet, så jeg ikke provokerer ødemet for meget, før jeg er klar til det. Skulderen har det forresten stadig godt og smertefrit, og jeg bruger min arm mere og mere som før i tiden.

Update mellem behandling #2 og #3

Jeg er i skrivende stund midt mellem behandling nr. 2 og 3. Mit ødem er i ro – om ikke for nedadgående. Jeg har stadig mit kompressionsudstyr på til daglig og mærker praktisk taget ikke noget til ødemet, heller ikke ved arbejde ved pc’en, som det ellers ikke plejer at kunne lide. (Jeg arbejder ved en pc 6-7 timer om dagen).

Det hele handler jo om at finde en balance mellem, hvad jeg er klar til – og hvad ødemet er. Men den balance kan være svær at finde, og nogle gange kan man mere, end man lige regnede med.

Dagen efter weekendens snestorm var jeg stædig nok til at forsøge at cykle på arbejde. Det tog ca. den dobbelte tid af, hvad det plejer, fordi jeg måtte trække min cykel en stor del af vejen. Flere gange måtte jeg bære/slæbe den over store snedriver, der var skovlet op på cykelstien og fortovet.
Mens jeg efterfølgende stod under bruseren på arbejde, slog det mig, at jeg faktisk havde lavet en del statisk arbejde med min arm (trække og bære), som ellers plejer at provokere den. Men uanset hvor meget jeg mærkede efter, så havde min arm og resten af ødemområdet det fint; og sådan kan man også blive overrasket 🙂

En anden ting, jeg har tænkt over er, at jeg har gået og været bange for at få sår og rifter, på armen/hånden, for uden et velfungerende lymfesystem, kan kroppen ikke rense ud i den slags, og så kan man få rosen, hvilket vil forværre ødemet. Jeg har derfor ikke forladt hjemmet uden sprit, plaster og fed creme, og virkelig passet på, hvad jeg har lavet.
Nu tænker jeg ikke længere så meget over det. Det er ikke længere et “når jeg får en rift, så får jeg rosen og ødemet bliver forværret” det er mere et “det er jo ikke sikkert, jeg får en rift, og gør jeg det, så er det jo ikke sikkert, at der går infektion i det, og langt fra sikkert, at jeg får rosen”.

Behandling #3

I går var jeg til behandling #3 hos Laurens. Inden vi gik i gang, tog vi lige en status. Jeg havde ikke mærket noget væsentligt til ødemet i en uges tid – lige med undtagelse af området på undersiden af overarmen. (Nu her dagen efter tænker jeg, om det jeg kan mærke i virkeligheden ikke er mit ødem men skyldes føleforstyrrelserne i huden efter operationen).
Set forfra, kan man ikke se forskel på den gode og den skadede side. Laurens mente faktisk, at den gode side så tykkere ud end den skadede. Dog hænger min arm stadig, fordi skulderen ikke er helt på plads.

Behandlingen var stort set som #2. Først en “æltning” af områderne med lymfekirtler under armen og ved kravebenet – først i den gode side og dernæst i den skadede og endelig i lysken i den skadede side inkl. nogle rotationsbevægelser med benet. Derefter “dirigering” af lymfevæsken med fingerspidserne og endelig en dejlig og blid massage af overkrop og arm.

Til sidst healede Laurens på mit ar, hvilket gav en større følelsesmæssig reaktion. Alt den sorg og misforstået tapperhed, der lå i det ar, blev der åbnet op for. Der er heldigvis sat tid af til, at man kan nå at komme til hægterne bagefter.

Som sædvanlig efter en behandling var jeg meget træt og meget tørstig. Skulle også tisse virkeligt meget, selv om jeg havde begrænset mit væskeindtag i timerne op til behandlingen.

Her – dagen efter – har hele området det fantastisk. Tænker, at jeg kun kan mærke forskel, fordi jeg har ærme på. Men jeg skal til julefrokost, så jeg har ikke tænkt mig at risikere noget. Men i morgen, hvor jeg skal til frokost hos nogle bekendte, tror jeg, det bliver en ærmeløs dag 🙂

Update mellem behandling #3 og #4

Det blev ikke lige til en ærmeløs dag lørdag, da barnepigen var syg, og jeg jo ikke lige har den bedste erfaring med ærmeløse dage i weekenden med fuld tryk på husligt arbejde. Til gengæld blev både mandag og torsdag ærmeløse dage. Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt tryg ved det og ofte så efter, om der stadig var huller mellem mine knoer, når jeg knyttede hånden. Og det var der 🙂

Måske var ærmet en lille smule stramt, da jeg tog det på her fredag morgen, men der har ingen problemer været i løbet af dagen selv om jeg har været ved pc’en det meste af dagen – og heller ikke her til aften på trods af en brydekamp med den yngste på 7 år.

Jeg er frisk på endnu 2 ærmeløse dage i næste uge og ser frem til næste behandling om en uge 🙂

Behandling #4

Op til behandling #4 stod den på endnu 2 ærmeløse dage; og de gik fint 🙂 Nu er det ikke sådan, at jeg sidder med hænderne i skødet på disse dage. Mandag stod den på cykling til og fra arbejde (2*15 km), 6-7 timers pc-arbejde, lidt fysisk arbejde ifmb. noget udstyr og let husarbejde hjemme. Torsdag stod den på håndtering af cykel i s-toget inkl. en elevator i udu – og ellers som mandag. Jeg kontrollerer stadig mellemrummet mellem mine knoer på de ærmeløse dage – men med længere intervaller.

Behandling #4 foregik over samme læst som de foregående. Det er nogenlunde de samme trin, Laurens kommer igennem hver gang, dog med lidt variation.
Denne gang valgte Laurens at heale en del på mit ar, som er ret generende for mig. Og det er altså stadig en sær fornemmelse; man ligger og nyder behandlingen uden egentlig at tænke på noget, og pludselig begynder tårerne at trille. Men det er der plads til på Herlev Torv 15. Trods alt kom jeg mig lidt hurtigere efter behandlingen denne gang.
De efterfølgende dage var jeg som sædvanlig meget tørstig, og jeg sov 12 timer pr. nat de to følgende nætter.

Jeg har haft ærme på i de to dage, der er gået efter behandlingen, for jeg er gået i gang med juleoprydning og -rengøring. Laurens har sagt til mig, at jeg ikke skal se det som “øv, i dag føler jeg mig nødsaget til at stramme min arm ind” men mere som, “i dag ved jeg, jeg skal belaste min arm en del, og derfor hjælper jeg den ved at tage ærmet på”. Dejlig positiv tilgang 🙂
Også pga. julen kan vi ikke holde 2 uger til næste behandling og vælger derfor nu at forsøge med at øge intervallet til 3 uger mellem behandlingerne. Dog med den mulighed, at jeg siger til, hvis det bliver helt umuligt.

Update mellem behandling #4 og #5

Siden behandling #4 har der fortsat været tryk på med en større omgang oprydning, julerengøring og madlavning. Jeg har derfor haft ærme på den seneste 1½ uge, men nu er der lige et par hverdage inden nytår, hvor armen kan få lidt fri for hjælpemidlet 🙂

Den står på cykling frem og tilbage til de 6-7 timers arbejde ved pc’en. Men mon ikke, det kommer til at gå fint uden? Dét tror jeg!

Alligevel ser jeg frem til behandling #5, fordi det føles så godt såvel under som efter behandlingen. Kroppen slapper så dejligt af, og jeg kan mærke, at der bliver renset ud.

Og så vil jeg lige sige, at før jeg startede med behandlingerne hos Laurens, ville jeg aldrig have kastet mig ud i en hovedrengøring, hvor jeg har flyttet rundt på møbler mm. Men der har jeg altså gjort – og faktisk ikke skænket min arm så mange tanker undervejs 🙂

Godt nytår!

Behandling #5

Uden virkelig at tænke over det, er jeg startet det nye år med at være meget ustruktureret med brugen af ærme og handske. Før, skulle jeg absolut i bad som det første – selv på fridage – så jeg kunne smøre min arm ind og tage ærme og handske på. Nu kan jeg godt stå op og tusse lidt rundt uden, og skal jeg ikke noget særligt, har jeg slet ikke haft ærme på. Jeg har også glemt alt om, at jeg ville have 2 dage om ugen, hvor jeg ikke havde ærme på. Jeg har bestemt haft mange flere i ferien 🙂

Lige op til behandling #5 fik min ældste søn en ny seng. Jeg bar delene op på 1. sal uden ærme på, og samlede sengen dagen efter med ærme på. Samlet set var det en anelse for hårdt, og min hånd endte med at hæve lidt op.

Behandling #5 blev anderledes end de foregående, hvor Laurens har måtte arbejde hårdt for at få gang i systemet, som var meget trægt. Denne gang skulle der opvarmning og få strøg til, før der kom gang i det; og ved hvert strøg fik jeg gåsehud som tegn på, at der var gang i lymfesystemet. Der var virkelig fut i det. Og selvfølgelig fik han bugt med hævelsen. Rigtigt dejligt!

Der løb et par tårer ved healing på mit ar under armen, men ikke noget særligt i forhold til, hvordan det tidligere har været. Men da Laurens healede på begge sider af min skulder på én gang, blev der lukket lidt mere op for vandet. Der er håbløsheden, vi er ved at få brugt med.

Laurens sagde, at han havde forventet en reaktion på, at vi satte frekvensen op til 3 uger – men ikke at den ville blive, at jeg var blevet så ustruktureret omkring brugen af ærmet 🙂

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tage ærme/handske på til cykelturen hjem. Nu var hævelsen jo faldet, og jeg ville gerne have, at det forblev sådan. På den anden side tænkte jeg, at når nu der var kommet godt gang i systemet, ville jeg ødelægge processen ved at kompressere. Jeg valgte at lade være, og det virkede til at være en god beslutning.

Efter cykelturen hjem, bad og montering af ærme, tog jeg til byen med min ældste søn et par timer. Og da vi kom hjem derfra, var jeg totalt brugt op! Resten af dagen og aftenen foregik i sofaen foran tv’et; og drengene nød at have mig dér for en gangs skyld.

Update mellem behandling #5 og #6

Som tiden dog flyver … Pludselig er jeg godt midtvejs mellem 2 behandlinger igen 🙂

Brugen af ærme og handske er meget på gefühl.

Jeg har cyklet frem og tilbage på arbejde langt de fleste dage i år til nu, og jeg har generelt ikke ærmet og handsken på, når jeg cykler. Jeg tænker, at der er så meget cirkulation i hele systemet imens, at det vil være synd at kompressere det. Til hverdag vil jeg skyde på, at jeg har ærmet og handsken på 2-3 dage om ugen, mens jeg som regel har det på i weekenden, når den står på masser af vasketøj, indkøb mm.

Havde lige et par dage, hvor min overarm føltes væskefyldt, men et par fulde dage med ærme på har fået den til at føles normal igen.

Glæder mig – som altid – til næste behandling og er spændt på, om der vil komme lige så hurtigt gang i systemet som sidst.

Behandling #6

Tænkte, at det kunne være interessant at se, hvor meget jeg egentlig bruger ærmet, så i ugen op til behandling #6 har jeg noteret, hvad jeg har foretaget mig, og om det var med eller uden ærme.

Mandag: Cyklet 2×15 km, pc-arbejde i ca. 7 timer, vasketøj mm. – uden ærme hele dagen

Tirsdag: Arbejdet på pc hjemmefra i ikke optimal stilling ca. 7 timer, cyklet 2×12 km – med ærme hele dagen

Onsdag: Cyklet 2×15 km, pc-arbejde ca. 7 timer, vasketøj mm. – uden ærme hele dagen

Torsdag: Cyklet 2×15 km, pc-arbejde ca. 7 timer, vasketøj mm. – uden ærme hele dagen

Fredag: Arbejdet delvist hjemmefra ved pc i ikke optimal stilling, forberedt børnefødselsdag, fødselsdag for 14 drenge – med ærme hele dagen

Lørdag: Cyklet 2×12 km, kursus hele dagen (ikke ved pc) – uden ærme hele dagen

Søndag: Cyklet 2×12 km, kursus hele dagen (ikke ved pc) – uden ærme hele dagen

Mandag: Cyklet 2×15 km, pc-arbejde ca. 7 timer, vasketøj mm. – uden ærme hele dagen

Tirsdag: Behandling

Så i de 8 dage op til behandling #6, har jeg været med ærme 2 af dagene og uden 6; vildt – ikke? 🙂

Og det skal lige nævnes, at jeg ikke har haft problemer med hævet hånd; der har været lidt i overarmen – men ikke noget bekymrende.

Selve behandlingen kom til at minde meget om den forrige. Efter den indledende klargøring af lymfesystemet i venstre side og i lysken, kom der hurtigt fut i den i højre side, da Laurens tog fat dér. Jeg forestillede mig, at jeg lå i solen og “futten” i lymfesystemet føltes som en frisk brise over højre arm og overkrop. Faktisk kunne jeg mærke det helt op i ansigtet.

Der løb et par tårer, da Laurens healede på mit ar, mens der ikke kom noget ved healing på min skulder. Håbløsheden har fået tæsk!

Sært nok, var jeg ikke hverken helt så tørstig og helt så træt efter behandlingen, som jeg har været før.

Det er nu 3 måneder siden, jeg startede med MLD-behandling hos Hedegaard Massage, så det må være tid til at se tilbage. Mine oplevelser omkring behandling/healing har gjort mig nysgerrig, så jeg har besluttet mig for at uddanne mig til healer, som nok vil have nogen indflydelse på, hvordan vinklen på de fremtidige behandlinger bliver (måske kan jeg selv gøre en forskel)  – og hvordan jeg tager imod dem.

Før: Hver dag samme rutine med bad, creme, ærme, sikre, at der var bh/ærme/handske til dagen efter, og flere sæt, hvis jeg skulle cykle/træne. Beskyttede armen foran kroppen, turde ikke tage fat (hovedregøring o.lign), var konstant bekymret over om jeg fik papercuts, neglerødder og lign, for de ville – følte jeg – med garanti føre til rosen, penicillin, indlæggelse og forværring af ødemet. Syntes egentlig, at jeg havde det rimeligt, men set i bakspejlet kan jeg godt se, at jeg følte mig bundet af situationen og stresset over den. Jeg følte mig som slave af mit ærme, modløs og håbløs.

Efter: De seks behandlinger hos Laurens har givet mig utroligt meget. Der er kommet ro på ødemet, og hvis jeg skulle bliver uforsigtig og min arm skulle hæve, så er det ikke nogen katastrofe, for jeg ved, at der er hjælp at hente. Jeg har fået meget mere ro med mig selv, og jeg har fået mod til at mærke efter, hvordan min arm og resten af mig har det. Jeg bruger min arm meget mere aktivt, og jeg kan tage hjemmefra uden sprit, creme og plastre og uden frygt for at der skal ske noget.

Sagt med andre ord: “Det skal nok gå alt sammen!”

Sidste opdatering fra Marianne

Jeg har nu gået til behandling hos Laurens i et halvt år. I begyndelsen fik jeg en behandling hver 2. uge, senere hver 3. uge – og nu hver 4. uge.

Behandlingen foregår nogenlunde på samme måde hver gang. Det er rigtigt behageligt, og jeg glæder mig til hver gang.

Det utrolige er, hvordan min krop reagerer på behandlingen nu. Efter få minutters æltning/opvarmning af lymfekirtlerne omkring kravebenet i modsat side, begynder suset. Lymfesystemet går simpelthen i gang med at køre. Jeg kan mærke det helt op i kinderne og i hele overkroppen; det er SÅ vildt!

Mit ødem er under kontrol, så længe jeg husker at tage ærme på, når jeg skal cykle langt, samle IKEA-møbler, bære ting op på 1. sal el.lign.

Glemmer jeg dét, så kan min arm godt hæve, men det stresser mig ikke, for jeg ved, at det aftager over nogle dage med ærme på og forsvinder ved næste behandling. Ellers har jeg hele og halve dage uden ærme; noget jeg aldrig ville turde før.

Mentalt har jeg flyttet mig utroligt meget på det halve år. Jeg gik fra ikke rigtig at turde bruge min arm til noget, konstant at være stresset over tanken om at få smårifter og myggestik, som måske ville kunne give rosen, som måske ville kunne forværre ødemet, til ikke at være stresset eller urolig i det hele taget. Jeg har gået og gemt mig bag min “ødelagte” arm, og brugt den som undskyldning for alle de ting, jeg ikke kunne, og det har været skidt for både psyke og fysik.

Nu er jeg generelt glad og positiv, bruger min arm og mærker efter. Selvfølgelig kan jeg ind imellem være irriteret over den, men det fylder meget lidt i forhold til tidligere.

Jeg er selv begyndt på et kursusforløb i Reikihealing hos Laurens, og han mener, at jeg på sigt selv vil kunne behandle mit ødem. Vildt – ikke?

Laurens har for nylig været på kursus i arvæv. Jeg har et større ar under højre arm, hvor mine lymfekirtler blev fjernet, og det generer mig. Hver gang, jeg hoster eller nyser, så trækker det ned i armen.

Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg glæder mig til, at vi skal se på det også :O)